Skip to main content
0

377 kr om måneden til opvarmning af 158 m2

 

Vi byggede i 2014 et bæredygtigt energirigtigt nyt træhus i bjælker

Huset er 158 m2 + en overdækket terrasse.

Hjemmet rummer far og mor samt voksne børn og periodevis også et par børnebørn.
I gennemsnit har huset i årets løb haft 4 beboere hver dag.

Efter 1 år blev måleren aflæst og forbruget var 226 kW svarende til 377 kr om måneden til varme og vand.

Dette er uden tilkøb af solceller og uden tilkøb af jordvarme. Det kan ikke økonomisk betale sig at investere i det, fordi opvarmningsudgiften er så lav i træhuset.

Opvarmningskilden er en varmepumpe luft til vand med gulvvarme overalt.
Varmepumpen har en ude del, som ikke er pæn at se på, så den skjules lidt bag nogle bjælker. Inde delen af varmepumpen med varmtvandsbeholderen er i indgangen, hvor selve rørene er skjult bag et par låger med en dejlig bænk foran, hvor man kan sidde og tage sine sko på og af.

Det er meget funktionelt og tager ikke så meget plads i rummet, som hvis alt var skjult bag nogle skydelåger, siger familien, der selv har designet løsningen.

Vi har altid boet i et murstenshus. Det var altid køligt og krævede at der var skruet godt op for radiatoren suppleret med en tændt pejs, for at der var gemytlig varmt.

Træhuset er en helt modsat positiv oplevelse. Vi er meget overraskede og glade for indeklimaet i huset, luftfugtigheden er optimal og giver velbehag.
Huset er altid lunt og brændeovnen er overflødig.
Så gør det jo heller ikke noget at det kun koster kun kr 4.522 årligt at varme op.

Tak for et godt samarbejde fra familien Krogh

Close Menu
  • da