I Nordsverige 800 km nord for Stockholm vokser grantræerne særlig langsomt, fordi klimaet er koldt og jorden er stenet. Så bliver træet ekstra hårdt og stærkt med særdeles tætte årringe. Det giver den absolut højeste trækvalitet og allerbedste holdbarhed.
Derfor har vi valgt at importere alt ydervægstømmeret til vores træhuse fra savværker i dette område og vi tildanner herefter træhuset på vores egen fabrik i Aabenraa. Savværket dokumenterer træets oprindelsessted og kvaliteten ved at påstemple hver eneste bjælke til træhuset.
Træet til et bjælkehus fra Christian Panbo er ikke nyt og fugtigt – nej tværtimod sørger vi for, at træet bliver ovntørret inden anvendelse, hvilket, i kombination med vacuumimprægnering, giver beskyttelse mod råd og svamp. Læs mere under punktet om vedligeholdelse.
Vi anvender udelukkende langsomvoksende gran til ydervægsbjælker
Vi anvender selvfølgelig træsorten gran og udelukkende langsomtvoksende gran fra Nordsverige, fordi den har en knudret årestruktur, som hindrer regn og fugt i at trænge ind i træet.
Modsat er det med langsomt voksende fyrretræ, fordi det har en åben årestruktur i træet, der kan virke som trækpapir og suge fugt og regn til sig. Derfor vælger vi det sikre og mest holdbare, nemlig langsomt voksende gran.