Skip to main content
0

Hvad med vedligehold af et træhus i bjælker fra Christian Panbo?

Ved levering af et træhus fra Christian Panbo er bjælkerne vacuumimprægnerede fra vort eget moderne anlæg. Det er en grundbehandling, der indeholder midler mod råd, svamp og insekter.

Når træhusets ydervægge og spær er monteret, er det nemt at grunde husets bjælker endnu en gang i en farveløs imprægneringsvæske. Der bør ikke gå mere end et par uger efter, at træhuset er grundbehandlet, inden det behandles med den endelige farve.

For at vedligeholde og fremhæve træhusets naturlige udseende, skal bjælkerne behandles med et produkt indeholdende et farvepigment.

Hvor ofte skal bjælkehuset males?
Jo mindre farvepigment et træhus i bjælker har fået – jo oftere skal træhuset behandles og omvendt.
Jo mere farve et træhus i bjælker har fået – jo bedre er træhuset beskyttet.
Det afhænger også af, hvor udsat træhuset er på grunden.

Når det nye træhus i bjælker er godt mættet efter behandling de første par år, kan man godt springe over nogle år. Man kan se på træet, om det trænger til behandling.

Træhuse malet med heldækkende maling skal ikke efterbehandles de første 5-8 år.

Det kan ikke betale sig at gå på kompromis med malings kvaliteten.

Hvordan klares malerarbejdet udvendigt på træhuset lettest?
Malerarbejdet klares i byggefasen lettest ved at male træhusets ydervægsbjælker inden vinduer og yderdøre bliver monteret. Så behøver man ikke at afdække vinduer og døre for at undgå at spilde på dem – og hvem vil ikke gerne slippe for det?

Når træhuset i bjælker leveres på byggepladsen, er det en god ide straks at få frasorteret udhængsbrædder, stern- og vindbrædder samt udvendige gerigter til døre/vinduer, så de kan males inden monteringen. Det er meget lettere at male disse materialer, når de er placeret på nogle bukke i stedet for at stå og læne hovedet tilbage, mens malingen stryges på opad.

Close Menu
  • da