Prisen på det færdige bjælkehus

Prisen på det færdige bjælkehus er blandt andet afhængig af, hvilke installationer, gulvbelægninger, køkken-, bryggers-, badeværelsesinventar og hvidevarer, der vælges.

Vi bygger individuelle træbeklædte og bjælkehuse og har derfor ikke en færdigpris på de enkelte indretningsforslag.

Dog kan vi – efter en drøftelse med jer – opstille et budgetoverslag på lige netop det, som I er interesseret i. Dette overslag kan giver jer en ide om, hvorvidt det er muligt for jer at bygge drømme træhuset. Det er dog de konkrete underleverandørtilbud til bjælkehuset, der tæller i sidste ende ligesom jeres egen arbejdsindsats på forskellige felter i byggeriet har stor betydning.

Vi har udregnet et konkret eksempel på, hvad det færdige bjælkehus Granvang på 150 m2 koster, opført i trekantområdet i 2015.

Om bjælkehuse

Bjælkehuse er hyggelige, smukke og klassiske. De findes både i villakvarterer og sommerhusområder, og egner sig til store børnefamilier, såvel som små familier og til fritidsbrug. Hos Christian Panbo tilbyder vi mange forskellige træhuse i forskellige designs og i mange størrelser, så du er sikker på at kunne finde dit drømmehus i vores katalog. Bjælkehuse fra Christian Panbo er ideelle til dig der ønsker at bygge nyt hus. De kan bygges hurtigt – på omkring tre måneder, har energiklasse A og egner sig godt til både astmatikere og allergikere på grund af det tørre, rene og sunde indeklima.

Norske bjælkehuse

Vores norske bjælkehuse er bygget i grantræ fra Lapland i Nordsverige. Træet er utrolig holdbart og egner sig godt i det skiftende, våde klima her i Danmark. De er inspireret af de klassiske, norske træhuse, og passer godt ind i de fleste områder og kvarterer, og du kan sætte dit personlige præg på huset. Du kan vælge at bygge huset i den klassiske, gyldne farve, eller male huset i en dybrød farve eller i sort. Husene findes også i blå, gul og mange andre flotte farver. Du kan se mange flere billeder i vores katalog.

Hustyper

Hos Christian Panbo tilbyder vi mange forskellige slags bjælkehuse til familier i alle størrelser. Nedenfor kan du læse mere om nogle af de forskellige modeller. Husk at det altid er muligt at sætte dit eget personlige præg på huset, så det bliver til din drømmebolig.

I kataloget kan du også se mange af vores modeller, som vi blandt andet har opkaldt efter nogle af vores yndlingssteder, rundt omkring i landet.

1-planshuse

Etplanshuse findes i flere forskellige typer. Blandt andet som et klassisk længehus, et vinkelhus eller t-hus. Disse huse finder du i alt fra 68 kvadratmeter op til 218 kvadratmeter, med plads til hele familien. Måske ønsker du et stort bryggers? Eller måske har du altid drømt om et walk-in-closet. Etplanshuse egner sig også godt som sommerhuse og fritidshuse. Vores huse i et plan er desuden rummelige, uanset størrelse, og pladsen er udnyttet godt så det passer ind i hverdagen. De fleste af vores modeller har et stort køkken/alrum, kombineret med en rummelig stue. Det betyder at familien kan være samlet og at der er plads til alle, også hvis der er gæster i huset.

1 ½-planshuse

Et bjælkehus i 1½-plan giver mere plads til familien. Pladsen under taget udnyttes og store vinduer giver lys og luft til hele boligen. Du skal ikke være skræmt af skråvæggene, da et vandret udhæng giver flere kvadratmeter. I et 1½-planshus er der mere plads til værelser, og for eksempel et ekstra badeværelse. Det giver desuden god anledning til at lave en hyggelig, overdækket terrasse. Du kan se alle vores 1½-planshuse i vores katalog.

Toplanshuse

Toplanshuse er for dig der ønsker masser af plads, fordelt på to plan. Her er der både plads til et stort køkken-alrum, såvel som masser af værelser, bryggers og entré. Også her er der god mulighed for flere badeværelser og for at have et kontor, et hobbyrum eller lignende. 1. salens store vinduer giver et godt udsyn og en god udsigt over området, som du kan nyde dagen lang. I flere af vores modeller er køkken/alrum og stuen placeret så du får lyset ind hele dagen.

Dobbelthuse

Dobbelthuse er to eller flere huse, sat sammen. Dette er især populært i parcelhuskvarterer. Denne type hus findes både i et og to plan, med rig mulighed for at personliggøre din del, ved at male i en flot farve. En forskudt grundplan giver privatliv og frihed og får byggeriet til at virke som to selvstændige og fritliggende boliger. Ved kun at have tre ydervægge, holder boligen bedre på varmen, hvilket sparer på varmeregningen.

Bestil vores katalog

Hos Christian Panbo vil vi gerne være med til at bygge din drømmebolig. Derfor vil vi gerne sende vores katalog, så du kan se dine muligheder. Husk at du altid kan personliggøre byggeriet, for eksempel hvis du ønsker en anden ruminddeling, en carport, en overdækket terrasse eller noget helt fjerde. Du kan bestille vores katalog her, men du kan også se det online med det samme.

Hvordan vil du bygge?

Når du køber dit nye norske træhus hos Christian Panbo, findes der tre forskellige måder at bygge på. I den første tager vi os af det hele. Du skal blot fortælle os hvad du vil have og sætte din underskrift, så bygger vi dit drømmehus på omkring 3 måneder, afhængig af størrelsen. Vi er med gennem hele processen, og har overblik over alt fra konstruktion, til kloakering, montage af tag, gulv, hvidevarer, maling og alt andet. Vi er med fra første spadestik, til du står med nøglerne i hånden.

Derudover kan du også selv være med til at bygge huset. Her bygger vi side om side, og vi

er med til at rådgive og give råd til hvordan du bygger huset. Det er et ideelt sted at spare penge når du bygger hus. Den sidste måde indebærer at du selv bygger huset. Vi mødes med dig på førstedagen og sætter dig i gang, og du får en udførlig byggevejledning, som du kan følge undervejs. Derudover kan du altid fange os på vores hotline, hvis du skulle gå i stå.

Bjælkehuse priser

Hvad koster det at bygge et nyt bjælkehus? Som nybygger, har prisen altid en betydning.

Derfor vil vi gerne være med til at give en forestilling om, hvad det kan koste at bygge et nyt, økologisk træhus med et sundt indeklima. Vi har lavet et priseksempel på et på 150 kvadratmeter. Du kan se det på side 78-79 i vores katalog. Her gennemgår vi alt fra materialer til arbejdskraft, kloakering, container til affald og diverse uforudsete udgifter.

Vi har også inkluderet hårde hvidevarer til bryggers, køkken og bad, inklusive montering, så du kan se den mest præcise pris. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os, så hjælper vi med at svare på dine spørgsmål om alt fra designprocessen, til byggeri og indflytning.