Skip to main content
0
All Posts By

anders

Daginstitution Bakkebo i Aabenraa

By Referencer

Udtalelser vedrørende byggeriet

Borgmesteren:
Et byggeri som vores børnehave/institution, betyder som regel lang ventetid på bevilling af de offentlige midler. Derfor var det en endnu større glæde, at vi har kunnet bygge dette bjælkehus for omkring det halve af de normale udgifter til sådan en institution og uden at skulle gå på kompromis med størrelse, klima og støj eller med velbefindende for vores børn og medarbejdere.

Selv ved de mindste detaljer har vi kunnet være deltagende og har selv taget de endelige beslutninger.
Vi har fået vores egen ”indretning” for billige penge og råder i dag over ideelle pladsforhold med 10 m2 pr. barn.

Afdelingsleder for Børneinstitutioner:
– En absolut positiv oplevelse at få bygget institutionen som et træhus i bjælker.
En del af vores børn og ansatte lider af allergi, men som tydeligt er blevet forbedret efter indflytningen i vores nye bjælkehus. De indtager ikke længere så meget medicin. Tydeligt er også den gode akustik i træhuset og den dermed forbundne nedsættelse af det daglige støjniveau.

Leder af Børnehuset Bakkebo:
Vi befinder os aldeles godt tilpas i vores Bjælkehus. Indeklimaet er usammenligneligt og vi har kunnet konstatere, at hyppigheden af sygdomstilfælde hos børnene, erfaringsmæssigt set i forhold til andre institutioner, er gået væsentligt tilbage. Vores indretning viser sig også i hverdagen at være meget funktionel og let at vedligeholde.

Stinnes drømmebjælkehus

By Referencer

Stines drømmehus ligger med smuk udsigt i Sønderjylland

Huset har alt man kan drømme om og det på kun 102 m2.

Stinne har valgt træalu vinduer hvor alu udvendig er sort og indvendig er træet hvidmalet. Sorte døre, gerigter, tagrender, udhæng og tegltag til et naturfarvet hus.

Huset er med valmtag, undtaget i stuen, hvor et dejligt stort vinduesparti samt Velux vinduer i taget giver masser af lys i rummet. Fordelen med valmtag er, at der ikke er nogen gavlspidser som skal males og samtidig er huset godt beskyttet.

Der er ingen spildplads i huset, som har 2 badeværelser, 2 værelser samt soveværelse. Stort køkken i forbindelse med stue/alrum. Mange hyggekroge og terrasser med udsigt.

Den skrå grund er udnyttet rigtig fint, ved at anlægge en carport med skur og med terrasse på taget samt en flot trappe op til indgangen.

Hvor det gamle hus var en skændsel for området, er det nye en fryd for øjet.

Træhus i Hadsten

By Referencer

Bygherre:  ”Jeg er duperet”

”Jeg har prøvet lidt af hvert igennem livet og jeg har aldrig kendt mage, som det hus er blevet bygget hurtigt.

Jeg har aldrig kendt mage, som de 2 håndværkere Lasse og John dog kan arbejde, det var utroligt.

Den ene vidste, hvad den anden skulle – det var effektivitet ud over alle grænser – de snakkede ikke ret mange ord sammen, det var ikke nødvendigt. Og vel at mærke er kvaliteten bare i orden.

Jeg er selv tømrer og har været det igennem 40-50 år, så jeg ved, hvad jeg snakker om.

Det Christian Panbo i Aabenraa er et godt firma, sikken kvalitet og sikken service. Der mangler ingenting, alt er i orden.

Håndværkerne kom hen til mig, gav hånd og sagde pænt farvel, da de var færdige.

Jeg er duperet.

Mit gamle hus brændte og nu står det nye klar til indflytning. Jeg har boet i en skurvogn placeret på grunden i hele perioden og jeg glæder mig meget til at flytte ud af den og ind i det varme dejlige nye hus.

Jeg viser det gerne frem, hvis nogen vil se det.”

Steen

Brev fra familien Saabye

By Referencer

Hej Christian og Birgit, I skal vide, at vi er meget glade for vores hjem , som vi fik bygget i 2004. Vores byggeforløb var helt og aldeles uden problemer. Vi fik en rigtig god vejledning fra jer inden vi startede.

Leverancerne kom fuldstændig som aftalt og materialerne var i orden.
Servicen var i top vi var utrolig tilfredse.
Vi har hverken været selv- eller medbygger, men har haft håndværkere til at bygge hele huset.
Vi har brugt MTM, Midtdjurs Tømrer og Murer som håndværkere, bistået af en blikkenslager som de samarbejder med. Det var en ren fornøjelse at bruge dem, aldeles uden problemer og med en fantastisk god service.

Huset er utrolig rart at bo i, indeklimaet er meget behageligt sammenlignet med vores tidligere hus, som var et murstenshus.

Vores varmeforbrug er på ca. 8000 kr. årligt. Det synes vi er billigt sammenlignet med hvad vi ser andre bruge. Vi har gulvvarme som er indstillet konstant sommer og vinter.

Vi er utrolig glade for den overdækkede terasse som vi fik lavet i den ene gavl, her kan vi nyde aftansolen og desuden have vores havemøbler og grill stående om vinteren. Den lille hytte som vi selv byggede for enden af indkørslen er vi også meget tilfredse med, (Christian var ikke så glad for at vi ville bygge den lige der, men det fungerer godt, og det ser da også pænt ud).

Vi anbefaler altid jeres hus, hvis vi hører om andre som er interesserede i at bygge træhus.

Vi håber at I har det godt.

Venlig hilsen
Jørgen og Lori Saabye
Fruenshøj 28
8541 Skødstrup

Brev fra Annette og Axel Batz fra Samsø

By Referencer

En hilsen til Panbo-teamet fra glade kunder om bygning af vores Grandam bjælkehus på Samsø.

Vi vil hermed give vores erfaringer videre.

Vores erfaring m.h.t. levering og materialer, kan vi kun give Chr. Panbo de største karakterer, idet der ”næsten” har været et rimeligt lille overskud, og materialerne har været i topkvalitet.

Vi har altid ønsket os et træhus og nu er det lykkes for os, og det har til fulde indfriet vores forventninger, dejligt indeklima, og især nemt at varme op. Vi har kun åbnet for gulvvarmen i bryggers, gang og på badeværelset og i den kolde tid, ”vinter” har vi åbnet lidt for radiatorerne i stuen og efter ca. en time er de slået fra og er kolde igen og vi har ca. 22-23 graders varme i huset.

Ang. Selvbyg
Vi fik en god ide efter at have boet i huset ca. et ½ år, synes vi selv og det var at lukke vores integrerede carport og lave gang, depot rum, værksted og redskabsrummet blev til et dejligt kontor. Samtidig lavede vi en ny carport, som blev bygget i forlængelse af huset, som vi synes blev en god løsning.

Vi sendte en blyantstegning med ruminddelinger med nogle ca. mål, samt en tegning af den nytænkte carport og efter et par tlf. samtaler fik vi tegninger og materiale forslag, dertil en pris som holdt.

Så gik vi i gang, det var sjovt og spændende og med brugsanvisningen og byggevejledning fra Chr. Panbo, som var rimelig forståelig, selv for en fusker, blev det et godt resultat, som vi er glade og stolte af.

P.S. Chr. Panbo har billeder af det færdige resultat, som vi er rimelige stolte af. Hvis der er nogle, som er interesseret i et Chr. Panbo hus og vejen falder forbi Samsø, vil vi da gerne vise huset frem.

Med venlig hilsen
Annette og Axel Batz
Bakken 20, Tranebjerg
8305 Samsø
Tlf 74584856

Et træhus i bjælker både ude og inde

By Referencer

Huset er på 66 m2 + 5 m2 overdækket terrasse.

Kunden har selv bestemt indretningen og valgt bjælker til indvendig beklædning overalt, undtagen i bad og bag brændeovnen.
Han har valgt gipslofter for at få en kontrast bjælkerne på væggene og har valgt fliser på gulvet overalt, da han har en lille hund.

Huset er med vandret udhæng og valmtag, som giver et godt lys ind i huset samt en minimal vedligeholdelse i de næste mange generationer.

Firmaet Christian Panbo stak spaden i jorden sidst i juni måned og afleverede nøglerne i oktober samme år.

Fam Krogh “Huset er altid lunt”

By Referencer

Vi byggede i 2014 et bæredygtigt energirigtigt nyt træhus i bjælker

Huset er 158 m2 + en overdækket terrasse.

Hjemmet rummer far og mor samt voksne børn og periodevis også et par børnebørn.
I gennemsnit har huset i årets løb haft 4 beboere hver dag.

Efter 1 år blev måleren aflæst og forbruget var 226 kW svarende til 377 kr om måneden til varme og vand.

Dette er uden tilkøb af solceller og uden tilkøb af jordvarme. Det kan ikke økonomisk betale sig at investere i det, fordi opvarmningsudgiften er så lav i træhuset.

Opvarmningskilden er en varmepumpe luft til vand med gulvvarme overalt.
Varmepumpen har en ude del, som ikke er pæn at se på, så den skjules lidt bag nogle bjælker. Inde delen af varmepumpen med varmtvandsbeholderen er i indgangen, hvor selve rørene er skjult bag et par låger med en dejlig bænk foran, hvor man kan sidde og tage sine sko på og af.

Det er meget funktionelt og tager ikke så meget plads i rummet, som hvis alt var skjult bag nogle skydelåger, siger familien, der selv har designet løsningen.

Vi har altid boet i et murstenshus. Det var altid køligt og krævede at der var skruet godt op for radiatoren suppleret med en tændt pejs, for at der var gemytlig varmt.

Træhuset er en helt modsat positiv oplevelse. Vi er meget overraskede og glade for indeklimaet i huset, luftfugtigheden er optimal og giver velbehag.
Huset er altid lunt og brændeovnen er overflødig.
Så gør det jo heller ikke noget at det kun koster kun kr 4.522 årligt at varme op.

Tak for et godt samarbejde fra familien Krogh

PS har I bemærket vores supersmarte emhætte der gemmer sig i loftet, og ikke forstyrrer vores udsigt?

Close Menu
  • da
  • de